Wood Footprint: Hvordan laves byudvikling, når kommunen ikke ejer jorden?

Serie: Hvad er der sket siden? Hvad gør man som kommune, når man vil lave byudvikling på jord, man ikke ejer? Det var Viborg Kommunes udfordring, da de i starten af 10’erne ville omdanne et udtjent industrikvarter til Viborg Baneby. En del af svaret fremkom af den inspiration, som de fik med sig fra URBACT netværket, Wood Footprint.

Viborg Kommune, Wood Footprint, 2013-2015

11. maj 2020 // Skrevet af Louise Meier Uldall og Phillip Müller

Baggrund

Danske byer har siden 2008 deltaget i URBACT programmets netværk, der arbejder med en række emner indenfor bæredygtig byudvikling. Vi kigger tilbage og ser på, hvad partnerbyerne har arbejdet med, og hvad der siden er kommet ud af deltagelsen og inspirationen fra URBACT netværkene. Serien: Hvad er der sket siden? samler op på projekter, som er udført i synergi med URBACTs netværk.

Fra industriområde til ny bydel

Viborg Kommune indgik i URBACT netværket, Wood Footprint, fra 2013-2015 for at få inspiration til, hvordan man omdanner et udtjent og mestendels privatejet industriområde med flere tomme erhvervs- og industribygninger til en ny og attraktiv bydel. Et område adskilt fra byens centrum af jernbanen og stationen, men med et stort potentiale for at blive et spændende bykvarter med spor af den industrielle kulturarv, og som sidenhen er blevet til Viborg Baneby.

Indflydelse, når jorden er privatejet?

Viborg Kommune var allerede langt med visionerne og de indledende strategier for den nye Baneby, da URBACT netværket blev startet op i 2013. Men hvordan får en kommune medindflydelse på udviklingen og transformationen af et industriområde, hvor kommunen ikke ejer ret meget jord?

Det var baggrunden for Viborg Kommunes indtræden i netværket. Som en del af udviklingen havde kommunen stiftet et Banebyråd, hvor borgmesteren sad for bordenden og drøftede udviklingsplanerne med grundejere og udviklingsselskaber. Banebyrådet blev følgegruppe i Wood Footprint og inspiration fra netværket om de mange måder, man kan understøtte byudvikling uden at være areal-ejer, blev trukket ind i samarbejdet.

Samarbejdet blev en stor succes, fordi det skabte engagement – i Banebyrådet kunne aktørerne uformelt drøfte planerne og finde en fælles interesse i at sikre en god, koordineret udvikling af området, fordi det kunne gavne dem hver især på bundlinjen. Det er således et succeskriterium for byomdannelsen, at gennemførelsen bliver (økonomisk) attraktiv for grundejere i området, for bygherrer og mulige investorer. Forslag fra Banebyrådet blev løbende forelagt for byrådet til endelige beslutninger.

En ny bydel med blandede boligtyper og offentlige institutioner

Resultatet er blevet en ny bydel, der stadig er i rivende udvikling. Det er lykkedes at få indplaceret et nyt gymnasium, private og almene lejeboliger og plejecenter, mm., samtidig med at nye forbindelser, der binder bydelen sammen med bymidten henover banen, er blevet prioriteret. En ny bro til gående og cyklister har fået støtte af Realdania, og andre gode byrum er på vej. Så på trods af at kommunen næsten ingen arealer ejede, har den gode dialog været udslagsgivende for, at omdannelsen af industriområdet kunne blive en realitet.

Banebyrådet er stadig aktivt og fuldt engageret i udviklingen af Viborg Baneby. Med inspiration fra netværket i URBACT fik Viborg en hjælpende hånd på det rette tidspunkt i deres byudvikling.