URBACT City Festival 2021

Gå ikke glip af årets event. 

URBACTs netværk deler ud af viden og erfaringer med bæredygtig byudvikling. Vær med, når den 4. udgave af URBACT City Festival afholdes. For første gang er det online!

15. – 17. juni 2021 - online

Oversat og udgivet 21. april 2021 af Louise Meier Uldall (senest opdateret 3. juni 2021)

Efter to år med netværk, eksperimenter, udveksling og læring er over 150 europæiske byer fra 25 lande klar til at vise verden, hvordan deres initiativer har gjort en forskel. Disse byer deltog i 23 ’Good Practice’ netværk, hvor de gik sammen om at forstå, tilpasse og genbruge metoder, der kunne gøre en forskel i deres egen by. Den globale pandemi har utvivlsomt påvirket byer over alt, men den har også givet os et vindue af muligheder og tid til at genoverveje, hvordan vi skaber og lever i byens rum.

Årets festival afholdes online den 15. - 17. juni 2021. Tilmeld dig nu for at få fuld adgang til 3 dages festival og find ud af, hvordan Europa kan arbejde tættere sammen med sine byer og borgere. 

Programmet indeholder bl.a.:
  • Over 30 sessioner om: Metoder, værktøjer og tematiske emner som; grønne byer, digital transition, produktive byer og mere retfærdige og inkluderende byer 
  • En online markedsplads med mere end 50 standpladser med bl.a. byplanlæggere og forandringsaktører m.fl. 

Få kontakt til fagfæller fra hele Europa, lyt til byens stemmer, og bliv inspireret til at prøve noget nyt i din egen by. Forstå hvad der fungerede - og hvordan - og hvad der ikke virker - og hvorfor. 
Dette er din chance for at finde ud af mere om URBACT, og hvordan du kan drage fordel af metoderne, der både er inkluderende, holistiske og praktiske. Du får også et smugkig på, hvad der skal ske i næste programperiode i URBACT. 

Gå ikke glip af denne mulighed, og lad os fejre den gode byudvikling sammen!

 

Tilmeld dig URBACT City Festival 2021 her.

Programmet er klar! Oplev temasessions, workshops og oplæg - det hele handler om bæredygtig byudvikling på alle niveauer. Link til programmet nedenfor. 

Hvornår? Festivalen åbner 15. Juni og lukker 17. juni ud på eftermiddagen

Hvem? Hvis du er planlægger, arbejder med byudvikling, er beslutningstager på alle niveauer, akademiker, byaktør eller blot har interesse i byudvikling – så er dette en festival for dig! Dette er også en oplagt chance for at lære mere om URBACT. 

Hvordan? Festivalen bliver afholdt via platformen Hopin, som man laver login til ved tilmelding.