REDIS: Nøgle til at lave viden- og innovationsmiljøer i Aarhus

Serie: Hvad er der sket siden? Hvad skal  der til for at skabe stærke viden- og innovationsmiljøer, hvor både startups/scaleups/etablerede virksomheder uddannelser, forskning og offentlige aktører kan skabe synergi og innovation? Aarhus var den første danske partnerby i et URBACT netværk. Den viden de tog med sig fra netværket, har bidraget til udviklingen af  en række succesfulde viden- og innovationsmiljøer, der i dag præger Aarhus’ erhvervsudvikling.

Aarhus Kommune, REDIS, 2008-2010

08. juni 2020 // Skrevet af Louise Meier Uldall og Phillip Müller

Baggrund

Danske byer har siden 2008 deltaget i URBACT programmets netværk, der arbejder med en række emner indenfor bæredygtig byudvikling. Vi kigger tilbage og ser på, hvad partnerbyerne har arbejdet med, og hvad der siden er kommet ud af deltagelsen og inspirationen fra URBACT netværkene. Serien: Hvad er der sket siden? samler op på projekter, som er udført i synergi med URBACTs netværk.

Partnerskaber er nøglen til succes

REDIS var et netværk, der løb fra år 2008-2010 med deltagelse af 8 byer fra 7 forskellige europæiske lande. Netværket fokuserede på byers mulighed for at udvikle viden- og innovationsmiljøer - Knowledge quarters/hotspots -, som en integreret del af byen. Samtidig var kerneudfordringen at bringe de rette aktører sammen i et partnerskab, der kunne gøre innovationsmiljøerne til en succes.

Aarhus Kommune brugte deres deltagelse i netværket til at videreudvikle, synliggøre og realisere visionen om it-byen Katrinebjerg – og med det fuldende transformationen af et gammelt industriområde præget af pladesmede, autoværksteder og anden letindustri til et epicenter for Aarhusområdets erhvervs-, forsknings- og uddannelsesmæssige styrkeposition inden for it/tech.

Udviklingsplan satte rammen

Gennem REDIS netværket fik Aarhus kvalificerede input fra eksperter, god inspiration fra de andre partnerbyer og international synlighed. Deltagelsen styrkede det lokale og regionale partnerskab mellem erhverv, uddannelse/forskning og offentlige aktører (triple helix) – og resulterede i udarbejdelsen af en ny udviklingsplan for Katrinebjerg.

Aktører, fysiske rammer samt dialog og samarbejde

Mange af udviklingsplanens initiativer er efter netværkets afslutning blevet rullet ud, og Katrinebjerg udgør i dag et viden- og innovationsmiljø, der er med til at styrke den aarhusianske og danske it-sektor (jf. tabel herunder) samt at tilføre afgørende teknologibaseret innovations- og konkurrencekraft til andre nøglesektorer i Aarhus, herunder fødevarer, sundhed, energi/klima/miljø, transport, produktion og kreative erhverv.

Og udviklingen af Katrinebjerg er langt fra slut. Miljøet vil i de kommende år blive kraftigt styrket og udbygget. Aarhus Universitet gør Katrinebjerg til universitetets centrum for digitalisering, digitalt design, informationsvidenskab og ingeniøraktiviteter. Desuden bliver Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fra 2020 en del af Katrinebjerg-miljøet. Yderligere tilføres området i de kommende år flere boliger, herunder ungdomsboliger, og der foretages en markant opgradering af de grønne arealer og byrum.

Der er tre helt afgørende elementer i opbygningen af succesfulde viden- og innovationsmiljøer. Tilstedeværelse af mange, stærke og forskellig artede aktører, unikke fysiske faciliteter samt masser af dialog og samarbejde – mellem aktørerne i miljøet og mellem miljøet og aktører i omverdenen (lokalt, nationalt og internationalt) - siger Peter Rasmussen, der er specialkonsulent i Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune.

En metode, der virker

Aarhus Kommune har i tæt samspil med aktører indenfor andre sektorer og brancher efterfølgende udnyttet erfaringer, viden og resultater fra Katrinebjerg og REDIS-projektet i udviklingen af andre videns- og innovationsmiljøer som;

  • Agro Food Park

  • Life Science District i Aarhus N/Skejby

  • Navitas – med focus på cleantech

  • Sydhavnen - en hub for kreative erhverv og uddannelser