Change!: Medborgerskab er vejen til et aktivt lokalsamfund

Serie: Hvad er der sket siden?  I Aarhus Kommune har de taget medborgerskab til et nyt niveau med en perlerække af initiativer, der gør det muligt at opnå en mere samskabende by. Men hvordan ser medborgerskab ud i praksis, og hvilke skridt kan en kommune tage for at få borgerne med ind i by- og politikudviklingen? Her kommer et overblik fra Aarhus indsats og deltagelse i bl.a. Change!-netværket samt et kig mod fremtiden.

 

Medborgerhus i nyudviklet boligområde, Aarhus

Aarhus Kommune, Kultur & Borgerservice, Change!, 2016-2018

24. november 2020 // Skrevet af: Louise Meier Uldall og Jeppe Kalnæs

Baggrund

Danske byer har siden 2008 deltaget i URBACT programmets netværk, der arbejder med en række emner indenfor bæredygtig byudvikling. Vi kigger tilbage og ser på, hvad partnerbyerne har arbejdet med, og hvad der siden er kommet ud af deltagelsen og inspirationen fra URBACT netværkene. Serien: Hvad er der sket siden? samler op på projekter, som er opstået i synergi med URBACT's netværk. Du kan få overblikket og læse optakten til serien her.

 

Medborgerskabspolitikken var startskuddet

I Aarhus Kommune har man i årevis arbejdet med at gentænke velfærden, så den i højere grad udmøntes for og sammen med borgerne fremfor kun at blive set som en kommunal opgave.

I 2015 udarbejdede Aarhus Kommune sammen med Mandag Morgen debatoplægget kaldet ’Kommune Forfra’. Tankegangen er, at hvis kommunen lader borgerne komme til og giver dem plads til at tage medansvar, kan der opstå nye initiativer og fællesskaber, som styrker vores fælles velfærd. Debatoplægget blev til nye tanker om medborgerskab og samme år kom kommunens Medborgerskabspolitik. En politik udviklet sammen med borgerne fra 2014-2015 med overordnede principper for en ny tænkning – en tænkning, hvor alle borgere sættes i stand til at starte og drive initiativer, som kommunen understøtter.

- Internt har det handlet om at ændre vores mindset. Vi har med Medborgerskabspolitikken fået grønt lys til, at vi i forvaltningerne skal turde tage chancer og ikke altid gøre, som vi plejer. For vi hjælper ikke nødvendigvis borgeren bedst ved at trække dem ind i vores mølle af regler og krav. Vi skal kunne tage imod borgerønsker, og målet har været og er stadig at blive endnu dygtigere til at understøtte borgernes projekter på deres præmisser. Vi vil gerne samarbejde, og ofte er det bedste, vi kan gøre, at stille et lokale til rådighed, være deltagende når vi får invitationen eller facilitere en proces – det afhænger af projektets behov, siger Torben Glock, der er projektleder i afdelingen for Innovation og Demokrati i Kultur- og Borgerservice i Aarhus Kommune.

 

Politik i praksis

I 2016 fik Aarhus Kommune muligheden for at deltage i et URBACT netværk med fokus på borgerdrevne projekter, kaldet Change!. Det var god timing, fordi netværket gav kommunen mulighed for at undersøge, hvordan medborgerskabspolitik kan se ud i praksis. Det store spørgsmål var: Hvordan skulle politikken realiseres og blive til initiativer i samarbejde mellem kommunen, virksomheder og borgere?

I Change! netværket var der metoder og modeller for borgerdrevne processer, hvor der er mange aktører, og meget inspiration at hente fra de andre partnerbyer. I Aarhus satte projektkoordinatorerne for Change!-deltagelsen, Torben Glock og Anne Eg Jensen, gang i en undersøgelse af metoder og læringer fra fem forskellige igangværende projekter i Aarhus, hvor borgerne involveres i højere grad og offentlige services gentænkes. Med erfaringerne sammenfattet og analyseret har Change! deltagelsen bidraget til at kommunen har fået et værktøj til at tage de næste skridt mod en mere samskabende by.

De fem projekter er:

  1. Langtidsledige tager teten – et forsøgsprojekt, der testede en ny model for borgerstyring og selvbudgettering i en beskæftigelsesindsats for langtidsledige. Jobcentret budgetterede 50.000 kr. til hver borger, der selv skal være drivkraft og foreslå, hvordan beløbet bruges meningsfuldt til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Forsøget kørte fra 2015-2018 og resulterede i, at hver tredje ved forsøgets afslutning havde forladt kontanthjælpssystemet. Det er et flot resultat, der har givet Aarhus titlen som Good Practice by i europæisk sammenhæng. I 2017 godkendte Folketinget en satspuljebevilling på 10 mio. kr. til personlige borgerstyrede budgetter for socialt udsatte. Der er samtidig kommet en ny lov, der giver kommuner hjemmel til smidig sagsbehandling af borgerbudgetter. Læs mere om projektet på SUS' hjemmeside og se resultaterne i rapporten.
  2. Rethink Activism – er et projekt, der tager udgangspunkt i, hvordan kommunen kan gribe og støtte urbane udviklingsprojekter, der drives af hverdagsaktivister. Det startede med en opdagelsesrejsende kaffebus, der fandt ildsjælene og de gode fortællinger. Der blev oprettet et netværk for hverdagsaktivisterne og den politiske forening ’Sager der Samler’ blev født for at påvirke politikudviklingen. Historierne blev fortalt i trykte, filmede, online og podcast-medier. Hverdagsaktivisterne var med i 2017, da Aarhus var Kulturhovedstad. Samme år blev der afholdt et folkemøde med 10.000 deltagere, der præsenterede 100 bud på en gentænkt verden. Læs mere om ’Sager der Samler’ på hjemmesiden.
  3. Selskab for Varm Velkomst – er et initiativ startet af borgere i samarbejde med kommunen, virksomheder, foreninger og uddannelsesinstitutioner i Aarhus. Ambitionen er at give ’verdens bedste velkomst’ til nye borgere mellem 18-30 år. Borgerne får en invitation i e-boks fra Aarhus borgmester til et Varm Velkomst Selskab, hvor man møder 19 andre tilflyttere med samme fritidsinteresser. Herefter kan man besøge 69 kultur- og fritidsaktører, som er klar til at modtage nye borgere. Formålet er at give de unge et tilhørsforhold til Aarhus by og bidrage til at de bliver en del af flere sociale fællesskaber. Initiativet er blevet til foreningen ’Selskab for Varm Velkomst’, der står for drift og fortsættelse af velkomstmøderne i samarbejde med foreninger og frivillige. Læs mere om Varm Velkomst på hjemmesiden
  4. Digital bydel – et projekt mellem Aarhus Kommune og Alexandra Instituttet om hvordan kommunen kan bruge det digitale medie til at understøtte fællesskab, medborgerskab og engagement blandt borgere i et byområde. Projektet blev rullet ud i 4 bydele og erfaringsmæssigt blev der samlet op på ’Gentænk Hasle’ og ’Det gode liv i Rundhøj’ gennem Change!. I årene efter projektets afslutning er der eksperimenteret med permanente interaktive installationer i flere bydele fx ved bydelskontorerne eller på lokalbibliotekerne. Installationerne giver borgerne mulighed for at interagere med kommunen og andre aktører – ofte handler det om lokal byudvikling eller politikudvikling.
  5. Byhuset i Rundhøj – en gruppe borgere i Rundhøj ønskede at udvikle lokalområdet og indgik et samarbejde med Aarhus Kommune om medborgerskab i bydelen. Kommunen har hjulpet ved at ’gå bagerst’ og understøtte, at borgerne har kunne drive projektet og det lokale engagement. Derfor bidrog kommunen med deltagelse i møder, og de har hjulpet med at sætte rammen for borgerprocessen ift. rollefordeling, milepæle m.v., samt givet en bevilling til at bygge et midlertidigt mødested på Rundhøj Torv bestående af et containerbyhus. Medborgerskabsprocessen i Rundhøj har ført til, at der er blevet lagt en plan for udviklingen af bydelen med udgangspunkt i borgernes ideer og ønsker.

 

Netværk til europæiske byer er guld værd

Frontmedarbejderne på alle fem projekter blev en del af Aarhus lokale styregruppe i Change!-netværket. Det gav rig mulighed for at dele erfaringer på tværs og få styrket kompetencerne til at drive projekter med mange involverede aktører.

Change! netværket arrangerede undervejs i den 3-årige netværksperiode ikke blot transnationale netværksmøder for projektkoordinatorerne fra alle de deltagende byer. De lavede også såkaldte ’staff-exchange-meetings’ for frontmedarbejdere på konkrete projekter.

- At have muligheden for at sende vores egne folk afsted på de her staff-exchange møder var en gave. Det har skabt stor begejstring hos dem der tog afsted, og de fik ikke bare inspiration fra de andre byer, men også et værdifuldt netværk. I Italien lod man sig inspirere af ’Sager der Samler’, og vi fandt ud af, at hollænderne i Eindhoven har nogle radikale og spændende medborgerskabsprojekter. De er så dygtige, at vi inviterede dem herop, da vi året efter netværkets afslutning, skulle bruge oplægsholdere til vores årlige konference om Relationel Velfærd, siger Torben Glock.

 

Politiske anbefalinger til en fremtid med mere medborgerskab

Change!-netværkets lokale styregruppe afsluttede erfaringsopsamlingen fra de fem projekter med 10 politiske anbefalinger til at blive en mere samarbejdende kommune. Blandt de konkrete anbefalinger lyder det:

  • At udvikle en digital platform, som skaber indflydelse og transparens omkring samarbejds- og inddragelsesprocesser i kommunen.

Du kan læse alle 10 anbefalinger i publikationen ’Change! Socialt design af offentlige services’.

 

Demokratiske platforme, der giver indflydelse

I 2020 er nogle af de politiske anbefalinger fra 2018 blevet en realitet – for Aarhus Kommune har fået en digital platform til samarbejds- og inddragelsesprocesser. De har ikke udviklet den fra bunden, da kløgtige folk i Madrid Kommune gennem en årrække har udviklet en open source platform til at håndtere en række kommunale services til borgerne med moduler, der bl.a. kan facilitere og styre borgerprocesser og deltagerbudgetter.

Aarhus Kommune har fået oversat en del af platformen til dansk, www.deltag.aarhus.dk, og med tiden skal ’Sammen om Aarhus’ indlemmes, så politikudvikling og deltagerbudgetter på samme niveau som høringer og borgermøder bliver en del af en samlet digital indgang for borgeren.

De første projekter er sat i søen under overskrifterne:

  • Kulturpolitik 2021-2024. Her er borgerdialogen det centrale, som giver borgerne i Aarhus mulighed for at komme med input til den nye Kulturpolitik. Det er første gang der laves digital involvering på denne måde i Aahus.
  • Fællesskab og Bevægelse Tranbjerg. Borgernes mulighed for at få indflydelse på, hvad velfærdsbudgettet på 320.000 kr. skal gå til i bydelen Tranbjerg. Der er afstemningsmodul og styring af efterfølgende realisering, hvor borgerne kan være med hele vejen.

Flere projekter er på vej, og ønsket er, at platformen ’Sammen om Aarhus’ kommer til at kunne understøtte og i endnu højere grad gøre det muligt for kommunen at realisere Medborgerskabspolitikken i konkrete projekter.

Samtidig har Aarhus Kommune indgået et samarbejde med en række andre kommuner kaldet OS2 – der er et Offentligt Digitaliseringsfællesskab. Formålet er, at platformen udvikles i fællesskab, så flere kommuner kan få glæde af de digitale muligheder, som platformen giver. Systemet udvikles løbende i både Spanien og Holland. Det giver gode muligheder for samarbejde på tværs af landegrænser, og alt er open source, da tanken er, at udviklingen sker bedst og hurtigst, hvis alle hjælper det på vej.